FAQ

Listen af ofte stille spørgsmål (FAQ) vil vokse i takt med vi bliver stillet spørgsmål.

 

Hvis der kommer flere honningbier går det så ikke ud over de vilde bier der i forvejen har det svært? 

Der er meget lidt videnskabelig evidens for at udtale sig på området. Faktum er, at der altid har eksisteret honningbier (der findes ca. 7-8 underarterside om side med andre generalister (bier der henter nektar fra en mangfoldig florasamt specialister (bier der henter nektar fra een eller få blomster)Hver biart har sine specialer og er tilpasset naturen på forskellig vis. Fx. vil man tidlig morgen og sen aften se humlebier flyve rundt hvor det er for koldt for honningbier at forlade familien. Desuden er der simpelthen også blomster honningbier ikke kan bestøve pga deres anatomi – her skal lange tunger til som fx. hos sommerfugle og humlebier. 

Man har over de seneste årtier set en alarmerende nedgang i biomassen af insekter generelt herunder også nedgang i antallet af bier ligesom der er observeret en nedgang i antallet af arter. Denne nedgang kan ikke tilskrives konkurrence fra honningbien, men må skyldes noget andet. Klimaændringer, sprøjtemidler, opdyrkning af naturen eller andet? Ingen ved det – og det er meget bekymrende, for så ved man ikke hvad man skal gøre ved det! 

Bee-O-Diversity Denmark har som mål at sikre bestøvning selv hvis de vilde biers antal fortsat falder i antal. Både for at holde hånden under bestøvningen i naturen hvis behovet opstår men også for at sikre bestøvningen af den tredjedel af alle afgrøder der er afhængig af biers bestøvning. 

Honningbiers bestøvning af blomstrende arter giver mad på bordet. Ikke kun til mennesker, men også til andet levende: bakterier, svampe, og små som store dyr. Når vi kalder os Bee-O-Diversity, er det fordi vi mener det alvorligt – at vi tænker på den mangfoldige biodiversitet. 

  

Hvordan kan forbedret avl af honningbier styrke biodiversiteten? 

Den europæiske honningbi Apis Mellifera er den mest almindelige bi blandt honningbier og har spredt sig til hele verden siden den opstod som selvstændig art formodentlig fra hvepsene for mere end 60 millioner år siden. Honningbiens bestøvning har for mennesker en værdi på ca. 80 milliarder kr hvert eneste år, men for den vilde natur kan værdien ikke opgøres i kroner og øre. Honningbien har tidligere levet vildt men efter varroamiden spredte sig fra Asien til resten af verden kan den ikke længere leve uden biavlere der fjerner miden. 

Varroamiden sætter sig på bierne og suger dens ”blod”  hæmolymfen, svækker bien og gør den modtagelig overfor vira-, svampe- og bakterieinfektioner. Det er målet med BODD’s arbejde at opnå bifamilier der er næsten eller fuldstændig fri for varroamiden. Det vil vi gøre ved at lade bifamilierne dele sig på en måde som minder om den naturlige sværmningsprocess. Uden varroamiden til at svække bierne opnår man stærkere bier der lever længere og kan bestøve mere effektivt.  

 

Hvad går mine penge til hvis jeg støtter Bee-O-Diversity? 

Midlerne skal anvendes til at støtte forskning i udvikling af sunde og stærke bier til bestøvning. Midlerne skal mere specifikt bruges til opbygning af forsøgsfaciliteter, aflønning af forskningspersonale, husleje, driftsudgifter og indkøb af materialer til brug for forskningen, i overensstemmelse med Indsamlingsnævnets anerkendelse af indsamlingen af 9. august 2018. 

 

Hvorfor yngler bier ikke om vinteren i Danmark? 

Dronninger af vilde bier overlever vinteren solitært (alene) i en ”dvaletilstand” i jorden hvor de er beskyttet i nogen grad mod kulden og ikke behøver mad. Honningbier derimod overlever ved at sidde i en ”vinterklynge” hvor de ved at vibrere med musklerne danner varme og derved kan opretholde en kernetemperatur i klyngen på ca. 32 ⁰C. På den måde holdes metabolismen og kulhydratbehovet på et minimum da bierne yderst i klyngen er afkølede og mest fungerer som isolering. Bierne bytter plads så de yderste bier ikke dør. For at yngle har bier desuden brug for proteiner som de normalt får fra blomsternes pollen, blomster der ikke er mange af om vinteren. Skulle en bi finde på at forlade klyngen og begive sig udenfor stadet vil den hurtigt blive kuldelammet og dø. 

 

Hvor kan jeg læse mere om bier? 

Fordi bier i årtusinder har vakt menneskers nysgerrighed og man nu forstår deres betydning for bestøvning af fødekilder og biodiversiteten publiceres der et hav af litteratur der handler om bier. Alene siden år 2000 er der publiceret mere end 15.000 videnskabelige artikler og mere end 1200 patentansøgninger. Dave Goulsons bøger der handler om hans livslange interesse for især humlebier som forsker og privatperson ”Humlen ved det hele” og ”Summen over engen” er nogle dejlige varme beretninger som også giver en indsigt i vigtig viden der er opstået på baggrund af hans forskning. Vil man vide mere om honningbier kan Eigil Holm’s ”Lærebog i biavl” anbefales. Den giver en fantastisk indsigt i honningbiernes biologi og hold. Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.biavl.dk er også en kilde til mangfoldig information, primært om honningbier. 

 

Kan bierne ikke bare selv finde ud af at tilpasse sig hvis vejret ændrer sig? 

Naturlige (mindre) ændringer og udsving i vejret fra det ene år til det andet kan mange arter tilpasse sig. Der er imidlertid meget der tyder på at der i øjeblikket er en voldsom ændring af klimaet igang, antageligvis pga. menneskers voldsomme udledning af drivhusgasser, især CO2Allerede i 2011 publicerede systembiologer i toptidsskriftet Nature (DOI:10.1038/nature09678) en underbyggelse af vi muligvis er midt i den sjette masseuddøen. Der har kun været fem lignende indefor de sidste 600 millioner år – den seneste er den bedst kendte hvor dinosaurene uddøde. 

Mange efterfølgende studier viser en nedgang i antallet af arter og i Danmark har man således set en nedgang i antallet af arter af bier. De fleste arter kan tilpasse sig ændringer i klimaet over nogle tusinder år, men ikke med den hastighed ændringer finder sted i øjeblikket. 

  

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe bierne og de andre bestøvende insekter?  

Lokalt kan man sørge for at lade planter blomster og generelt være ”vild med vilje” og i højere grad lade naturen råde. Stop al brug af sprøjtemidler på private grunde og glæd dig istedet over ukrudtet der blomstrer. Overvej hvor der gødes – mange steder giver meget næringsrig jord anledning til græsser og ikke blomstrende planter. Vilde bier har brug for redepladser i uberørte jorde. Overvej at invitere en hobbybiavler til at holde bier i din have og støt den store bevægelse der har medvind i øjebliket som kræver større naturarealer. Køb lokale økologiske varer og accepter prisen er højere så der bruges færre sprøjtemidler i landbruget.